Vis stort kort

Aftegning af Morten Olufsen Tvillings segl
Kilde: Slægten fra Biersted Sogn

Morten Olufsen “Tvilling”

Morten var født i Hjørring Købstad i 1650′erne. Faderen var Oluf Jensen Aarhus, rektor ved latinskolen og kapellan. Moderen var Birgitte Pedersdatter, præstedatter fra Tornby.

I 1680′erne underskriver han sig flere gang som Morten Olufsen Tvilling. Det er uvist, hvor tilnavnet stammer fra, men han har givetvis haft en tvillingbror eller -søster.

Helle Christensdatter

Helle var født i 1650′erne - formentlig i Sæby. Faderen var Christen Christensen, som i de år var kapellan og gårdejer i Sæby. Moderen var Ingeborg Christensdatter Bistrup, datter af en rådmand fra Hjørring.

Helle flyttede i 1662 med forældrene til Horne præstegård, hvor faderen blev kaldet til sognepræst.

Degn i Horne og Asdal

Morten Olufsen fik et embede som degn i Horne-Asdal omkring 1674. Her blev han gift med Helle, som var datter af præsten i de sogne.

Degnens primære opgave har været at holde skole for sognenes børn, men Morten Olufsen har formentlig også været kirkesanger ved gudstjenesterne i Horne og Asdal.

I nogle sogne boede degnen i en degnebolig, hvor skoleundervisningen også foregik. Men i de to fattige sogne, som ofte blev ramt af sandfygning, blev der først råd til at opføre en skole i 1732 - længe efter, Morten Olufsen var død. I stedet havde Morten Olufsen en lille gård, et bol, og undervisningen foregik på skift hos gårdmændene i området.

I 1690 var degnens årlige løn 4 tønder byg. Af sin sølle indtægt skulle han betale 1½ tønde rug i afgift til Hjørring latinskole. I en indberetning til biskoppen i Aalborg i 1690 meddeler Morten Olufsen, at indtægterne ikke var nok til, at han kunne brødføde sin familie og samtidig betale kopskat.

Ida Skeel var ejer af hovedgården Asdal 1645-85. Hun forsøgte at hjælpe den fattige degn, og forærede ham et stykke jord på Sønder Hede i Horne. Jorden fik han kvit og frit, og han skulle heller ikke betale skat af den, men det har krævet hårdt arbejde at bryde hedelaget og gøre jorden anvendelig til dyrkning:

haffur jeg bevilget Morten Olufsøn, degn i Horn at maa opbryde til tak Sønder Hede, som fattig, hvor det bedst kan være bryken, og Jorden hand være dygtig som skal til at forberede det Ringe Borlig (bol) med, som hand af mig i fæste har, hvilket hand skal nyde quit og fri for arbejd og landgilde, indtil jeg anderledes til Sinds Vorde, hvor imod hand skal give mig sin revers, at hand det af mig har sted og fest, og naar samme revers til min fuldmægtig paa Asdal leveres, haffuer hans samme fuldkommen stedmaal - dd paa Stemplet papir at giffue det til Witterlighed under min egen haand, 19 juni 1683.
Ide Skeel.

At dette er en rigtig Copie aff Originalen Widner jeg underskrifne med egen Haand.
Morten Olufsen Tvilling

Kilde: Aalborg Bispearkiv

I 1685 døde Ide Skeel og sønnen Otto Rantzau overtog Asdal. Greven var en af datidens største jordbesiddere, og han hjalp yderligere Morten Olufsen ved at afskrive de afgifter, som degnen skyldte i landgilde - den årlige skat, som Morten Olufsen skulle betale af sit fæste:

Morten Degn i Horne efterladis hans Skyld og Landgilde aff det hafte Bolig i Horn Niels Nielsen i fæste og fradøde, bortgive hannem og det jord som min sl. fru Moder hannem forundt haffner Wester Horne by indtil jeg anderledes til Sinds Vorder.

Stubdrup 12. November 1685
Greve Otte Rantzau

Dette at være en rigtig Copie efter Originalen vidner jeg

Morten Olufsen Tvilling

Den afdøde Niels Nielsen, som nævnes ovenfor, og hvis bolig Morten Olufsen overtog, var Mortens svigerfar i andet ægteskab. Vi ved ikke præcist, hvornår Helle Christensdatter døde, men sandsynligvis i årene 1681-85. Morten giftede sig herefter med Maren Nielsdatter, hvis fars bol Morten altså overtog i november 1685.

Solgte jord og ejendomme i Hjørring

Selvom lønnen var ringe og der ikke var nogen tjenestebolig til Morten Olufsen, så har han alligevel ikke været helt uden midler.

I 1670 solgte han sammen med sine søskende et hus i Hjørring til byens borgmester, Mikkel Madsen Vendelbo. Det vides ikke, hvor mange penge, huset indbragte. Huset var muligvis en arv fra moderen, Birgitte Pedersdatter, som var død i 1667.

I 1689 skænkede Morten Olufsen en halv fjerding jord til Sankt Catharinæ Kirke i Hjørring, og i 1694 solgte han den anden halve fjerding til kirken. Jorden har formentlig været en arv efter faderen, Oluf Jensen Aarhus.

Efter 34 år som degn i de to forblæste sogne Horne og Asdal, døde Morten Olufsen Tvilling i 1708 i en alder af 50-55 år.

Hans anden hustru, Maren Nielsdatter, døde i Højrup ved Horne i september 1734.

Sin søsters svigersøn

Helles mor døde i 1676, og faderen, sognepræsten Christen Sæby, giftede sig kort efter med Lisabeth Olufsdatter. Denne Lisabeth var Morten Olufsen Tvillings storesøster. På den måde blev Morten Olufsen altså en slags pap-svigersøn til sin egen søster.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 88+89.

Slægtsforskerne Arne Nielsen, Elsebet Skov, Poul Høj og Henrik Sørensen er også efterkommere af Friderich og Maren.

Vis stort kort

Christen Nielsen Blaae og hustru

Christen blev født omkring 1682. Forældrene var Niels Blaae og Ingeborg Christensdatter på Rimmen i Asdal Sogn.

Navnet på Christens hustru kendes ikke. Hun er nævnt en enkelt gang i kirkebogen, ved sin død, og kaldes blot Christen Blaaes Enke.

Der er i det hele taget ikke mange efterretninger om Christen Blaaes familie. I nogle dokumenter fra 1732 i Aalborg Bispearkiv om fattigvæsenet nævnes det, at Christen og hans bror Jep hver har givet en halv tønde byg til sognets fattige.

Christen Nielsen blev begravet 1. juni 1760 på Asdal Kirkegård, alderen angives til 78 år. Christen Blaaes Enke blev begravet 5. november 1773, 80 år gammel.

Blå?

Det er uvist, hvor tilnavnet Blaae stammer fra. Christens far, to brødre og sønnen brugte også navnet.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 46+47.

Slægtsforskerne Arne Nielsen, Elsebet Skov, Poul Høj og Henrik Sørensen er også efterkommere af Christen Blaae.

Vis stort kort

Ditløf Mortensen

Ditløf (eller Ditlev) var søn af Morten Olufsen, som var degn i Horne-Asdal sogne. Moderen var Helle Christensdatter, datter af præsten i Horne-Asdal.

Han var født omkring 1681 og er formentlig opvokset lidt syd for Horne by, hvor faderen havde et husmandssted.

Inger Jensdatter

Ingers ophav er ikke kendt. Hun var formentlig født i 1680′erne.

Almisselemmer i Horne

Der er ikke mange efterretninger om familien, for kirkebøgerne eksisterer kun tilbage til 1732, og hverken fæsteprotokoller eller skifteprotokoller fra hovedgården Asdal er bevarede.

Parret bosatte sig i Højrup i Horne Sogn. Her fik de mindst syv børn, født i perioden 1710-1730.

Fra 1732 findes en oversigt over modtagere af fattighjælp i Horne og Asdal. Som fattig af 3. Classe (de fattigste) ses Ditløf Mortensen. Som årsag til, at han skulle modtage fattighjælp, er angivet, at han havde tvende smaa Børn.

Ditløf Mortensen døde i november 1737, 56 år gammel. Inger Jensdatter døde i december 1758 og blev begravet på kirkegården i Horne nytårsdag 1759.

Skandalen om præsten Peder Hvid

I 1713-14 udspillede sig et større drama omkring præsten Peder Hvid med flere absurde retssager. Efter pres fra den magtfulde Otte Rantzau på Asdal endte det med, at præsten blev fradømt kjole og krave. Ditløf Mortensen var i december 1714 medunderskriver på en støtteerklæring til kong Frederik IV, som desværre for Peder Hvid var forgæves.

Læs mere om affæren i artiklen Peder Hvid - Horne-præsten der tissede i altervinen.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 44+45.

Slægtsforskerne Arne Nielsen, Elsebet Skov, Poul Høj og Henrik Sørensen er også efterkommere af Friderich og Maren.

Vis stort kort

Anders Holm og Karen Thomasdatter

Hverken Anders’ eller Karens oprindelse kendes, men de var formentlig begge fra Horne eller nabosognet Asdal. Parret boede i Højrup i Horne Sogn.

Anders og Karen fik flere børn, men kirkebøgerne er kun bevarede tilbage til 1737, og skifteprotokollerne eksisterer heller ikke længere. Det er umuligt at finde ud af præcist, hvor mange børn de fik, men sønnen Morten fra omkring 1714 har været et af de ældste.

Anders Holm optræder på en liste fra 1732 over modtagere af fattighjælp i Horne og Asdal. Det er noteret, at han har tvende smaa Børn. Parret må have haft en del børn, når Morten var født i 1714 og de stadig havde småbørn i 1732.

Parret har formentlig fæstet et husmandssted i Højrup, som hørte under hovedgården Asdal. På Anders Holms tid var Asdal ejet af Rantzau-familien.

Området var fattigt og landbruget var plaget af sandfygning. Danmarks deltagelse i Den Store Nordiske Krig 1709-1720 har sikkert også kunnet mærkes i Horne med øgede skatter til finansiering af krigen. Omkring 1711 udbrød der desuden pestepidemi i Europa, som blandt andet kostede en tredjedel af Københavns indbyggere livet.

Karen Thomasdatter døde i oktober 1740, 53 år gammel. Anders Holm døde i 1742 og blev begravet lillejuleaftensdag på Horne Kirkegård.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 40+41.

Slægtsforskerne Arne Nielsen, Elsebet Skov, Poul Høj og Henrik Sørensen er også efterkommere af Anders og Karen Holm.

Vis stort kort

Morten Andersen “Holm”

Morten var født omkring 1713-14. Han var formentlig født i Horne Sogn, men kirkebøgerne herfra går kun tilbage til 1732.

Han blev konfirmeret i 1734 i Horne Kirke.

Inger Lauridsen

Ingers fødsel og herkomst kendes ikke, men hun var sandsynligvis også fra Horne.

Der var en fæstebonde ved navn Laurids i Terpet i Horne Sogn. Flere af hans børn bliver konfirmeret i 1730′erne. Inger kunne være en datter af denne Laurids.

Betler og almisselem

Morten og Inger blev gift i Horne Kirke 11. oktober 1741 og bosatte sig i Højrup i Horne Sogn. Der er ingen efterretninger om, hvad de levede af, men mest sandsynligt fæstede de et husmandssted.

Inger Lauridsen døde i Højrup i november 1764.

Ved folketællingen i 1787 bor Morten Holm hos en gårdmandsfamilie i Højrup. Morten er noteret som Betler og Almisselem. Datidens fattigforsorg gik ud på, at de mest trængende på skift boede hos områdets gårdmænd.

Morten Andersen Holm døde i Højrup i november 1788, 74 år gammel. Han og Inger var begravet på kirkegården i Horne.

Usikkerhed om parrets børn

Kirkebogsiderne fra 1740′erne er medtagne af fugt og slid og er næsten ulæselige. Det eneste barn, som det kan bekræftes, at parret fik, var sønnen Anders i 1745. Følgende var muligvis også børn af Morten og Inger:

• Thomas Holm fra Terpet står fadder for to af Anders’ børn i 1798 og 1801
• Niels Mortensen, født ca. 1743, tømrer og husmand i Højrup

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 20+21.

Slægtsforskerne Arne Nielsen, Elsebet Skov, Poul Høj og Henrik Sørensen er også efterkommere af Morten og Inger Holm.

Vis stort kort

Friderich Ditløfsen

Friderich var søn af Ditløf Mortensen og Inger Jensdatter fra Højrup i Horne Sogn. Han var født omkring 1717, men kirkebøgerne går desværre kun tilbage til 1732.

Friderich blev konfirmeret i foråret 1737.

Maren Christensdatter

Maren var datter af Christen Nielsen Blaae fra Rimmen i Asdal Sogn. Hun var født omkring 1726 og blev konfirmeret i Asdal Kirke i 1743.

Husfolk og skrædder i Asdal

Friderich og Maren blev trolovet i februar 1753 og viet tre måneder senere i Asdal Kirke.

Parrets første barn, Helle, blev døbt i Asdal Kirke i august 1753. I kirkebogen er anført, at de bor i Skagen. Her har de muligvis har været tjenestefolk.

Friderich overtog svigerfaderens fæste på Rimmen juleaftensdag 1754.

Fæstet var et lille husmandssted på knap en halv tønde hartkorn, og det har ikke kunnet brødføde en hel familie. I 1758 supplerede Friderich indtægterne ved at arbejde som daglejer i Snevre. Ved folketællingen i 1787 er han registreret som husmand og skrædder.

Friderich Ditløfsen døde på Rimmen i juni 1793, 76 år.

Marens død ikke fundet

Maren Christensdatter overlevede Friderich, men hendes skæbne er uvis. Hun er ikke fundet i folketællingen fra 1801 og må være død i de mellemliggende år. Hun er ikke fundet død i Asdal eller Horne Sogn. Sønnen Morten bosatte sig muligvis i Tornby Sogn som voksen, og Maren kan være kommet på aftægt hus ham og være død det. Desværre er det svært at få bekræftet, for kirkebøgerne 1793-1798 er svært læselige, og perioden 1798-1814 mangler.

Se oversigt over familien.

Parret omtales i slægtsbogen “Slægten fra Biersted Sogn“, ane 22+23.

Slægtsforskerne Arne Nielsen, Elsebet Skov, Poul Høj og Henrik Sørensen er også efterkommere af Friderich og Maren.

Vis på stort kort

Niels Rasmussen

Om Niels Rasmussen ved vi, at han fæstede husmandsstedet Båren i Hørby Sogn.

Han var første gang gift med den ti år ældre Mette Svendsdatter, som han fik tre børn med i starten af 1720′erne. Kirkebogen for Hørby Sogn går desværre kun tilbage til 1725.

Mette Svendsdatter døde i Båren i september 1735, ca. 52 år gammel.

Kirsten Christensdatter

Der er ingen oplysninger om Kirsten Christensdatter før vielsen i 1736.

Husfolk i Hørby Sogn

Niels’ første hustru døde i september 1735. To måneder senere blev han trolovet med Kirsten Christensdatter. I kirkebogen står der, at de begge kom fra Båren, som var Niels’ husmandssted. Kirsten har formentlig været tjenestepige eller husholderske hos Niels, da de bliver trolovet. Parret blev gift i januar 1736.

Niels og Kirsten boede stadig i Båren i 1756, da der blev udfærdiget en jordebog - et register over alle fæstegårde og -huse under hovedgården Hørbylund. Bårens størrelse var på ca. 1,3 tønder hartkorn og lidt større end andre husmandssteder i området.

I slutningen af 1750′erne flyttede Niels og Kirsten til Pigerhuset, som også var et husmandssted under Hørbylund. Det er uvist, hvor de flyttede til Pigerhuset, men de kan være kommet på aftægt. Ingen af sønnerne havde Pigerhuset i fæste.

Niels Rasmussen døde i Pigerhuset i november 1762, ca. 69 år.

Kirsten Christensdatter døde efter 1762, men hun er ikke fundet i Hørby Sogn.

Se oversigt over familien.

Vis stort kort

Christen Christensen “Damsgaard”

Der er kun sparsomme oplysninger om Christen Christensen, men vi ved, at han fæstede Damsgård i Kiis, Understed Sogn.

Den tidligste efterretning om Christen er fra april 1754, da datteren Karen bliver konfirmeret i Understed Kirke: Karen Christensdatter gl: 17 Aar, Christen Christensens Datter i Kiis. Kirkebogen fra Understed går desværre kun tilbage til 1752, så det er ikke muligt at finde Karens dåb omkring 1737. Det vides ikke, hvem Karens mor var.

I 1761 blev pigen Maren Christensdatter af Kiis konfirmeret. Hun var muligvis også en datter af Christen Damsgård.

En stor gård

I 1756 blev der udarbejdet en jordebog for hovedgården Hørbylund. Det var en oversigt over alle Hørbylunds fæstegårde og -huse. Her er Christen Christensen Damsgaard også anført, og man kan se, at gården på godt seks tønder hartkorn var en af de største gårde i området.

På aftægt hos datteren

Datteren Karen giftede sig 1763 med Laurids Nielsen fra Hørby, og de unge par overtog fæstet af Damsgård, mens Christen kom på aftægt.

Christen Christensen døde på Damsgård i oktober 1772, ca. 72 år gammel.

Se oversigt over familien.

Vis stort kort

Jens Svendsen

Jens var søn af Sven Jensen og Margrethe Jensdatter fra gården Graverhuset i Volstrup by. Han blev døbt 18. marts 1739 i Volstrup Kirke.

Margrethe Andersdatter

Margrethes oprindelse er uvis. Ifølge flere kilder var hun født omkring 1736-37. Hun er ikke fundet født i Volstrup Sogn og heller ikke i nabosognet Hørby.

Margrethes far hed Anders Jensen. Han fik 1759 fæstebrev på en gård i Volstrup by, som han på det tidspunkt havde beboet i nogle år. Gården i Volstrup hørte under hovedgården Sæbygård, og det er sandsynligt, at Anders (og datteren Margrethe) stammede fra en anden gård under Sæbygård. Foruden Volstrup og Hørby sogne havde Sæbygård også jord i Understed Sogn. Kirkebøgerne i Understed starter desværre først i 1752.

Gårdfolk i Volstrup

Jens fik fæstebrev på en gård i Volstrup i februar 1767. Gården overtog han fra Margrethes far, Anders Jensen. I fæstebrevet står der, at Jens ville ægte Anders’ datter, og at Anders skulle på aftægt hos Jens.

Jens og Margrethe blev trolovede en måned senere, og de blev viet i Volstrup Kirke i oktober samme år.

Gårdens størrelse i hartkorn var angivet til 3 tønder, 3 skæpper og 3 fjerdingkar.

Gårdfolk på en mindre gård i Volstrup

Efter otte år fæstede Jens i 1775 i stedet en lidt mindre gård i Volstrup på 2 tønder og 4 skæpper hartkorn. Det er uklart, hvorfor Jens og Margrethe flytter til den mindre gård i 1775.

Først i 1783 får den store gård en ny fæster. Af fæstebrevet fremgår det, at der er tale om den gård som Jens Svendsen pga. armod og fattigdom blev entlediget. Det tyder altså på, at Jens ikke havde evner til at drive gården, og derfor blev sat fra bestillingen herremanden på Sæbygård.

I fæstebrevet fra 1783 står der desuden, at gården var i så dårlig forfatning, at den nye fæster slap for at betale indfæstning.

Fra husfolk til fattige daglejere

Jens og Margrethe blev kun på den mindre gård i Volstrup i halvandet år. I 1776 byttede Jens med sin bror Peder, så Peder fik gården i Volstrup, og Jens fik et lille husmandssted på 4 skæpper hartkorn.

Men heller ikke det lille husmandssted lykkedes det dem at få succes med. Ved folketællingen i 1787 bor parret til leje hos broderen på den gård i Volstrup, som de var nødt til at opgive i 1776. I folketællingen står der, at de er fattige Dagleiere.

Aftægtsfolk og fattiglemmer

I 1799 blev datteren Johanne gift med en gårdmand i Store Ørtoft, og Jens og Margrethe flyttede med og kom på aftægt hos svigersønnen.

De boede der stadig ved folketællingen i 1801, hvor de er anført som Fattiglemmer.

Margrethe Andersdatter døde på svigersønnens gård i Store Ørtoft i august 1807, ca. 70 år gammel.

Ved sin død er Margrethe beskrevet som enkekone, og Jens må derfor være død i perioden 1801-1807. Men han er ikke fundet død i Volstrup Sogn.

Hvad mon der skete

Det er ikke helt klart, hvordan Jens og Margrethe i løbet af en periode på ca. ti år kunne gå fra at have en gård af en pæn størrelse til at modtage fattighjælp.

Svaret findes muligvis i fæstebrevene, men disse er ikke studeret i detaljer.

Se oversigt over familien.

Vis stort kort

Mads Christensen “Nørgaard”

Mads var født i Ellidshøj og døbt i kirken 26. december 1713. Forældrene var gårdmand Christen Pedersen Nørgaard og Signe Mogensdatter.

Kirsten Olufsdatter

Kirsten var datter af Oluf Andersen Kjær og Maren Nielsdatter, gårdfolk i Molbjerg. Hun blev døbt i Øster Hornum Kirke 27. oktober 1716.

Gårdfolk i Ellidshøj

Mads og Kirsten blev viet i Øster Hornum den 1. november 1743.

Et halvt år forinden havde Mads fæstet en gård i Ellidshøj på 5 tønder, 7 skæpper, 3 fjerdingkar og 1 album. Gården var ejet af Aalborg Hospital og Mads skulle hvert år betale landgilde til hospitalet i form af 1 tønde rug, 1½ tønder byg og 2½ tønder havre foruden 3 rigsdaler, 5 mark og 12 skilling i rede penge.

Foruden den årlige landgilde, skulle Mads Nørgaard også yde hoveri til Aalborg Hospital. Det betøde, at Mads selv eller en af hans tjenestekarle skulle arbejde et vist antal dage for hospitalet i forbindelse med pløjning, såning, høst osv.

I 1762 valgte Mads Nørgaard at købe sig fri af hoveriet. I stedet for at arbejde gratis for Aalborg Hospital, skulle han betale 6 rigsdaler årligt. Pengene brugte hospitalet til at hyre daglejere som erstatning for Mads’ arbejdskraft.

Kirsten Olufsdatter døde i Ellidshøj i 1774. Hendes død er ikke indført i kirkebogen, men der blev foretaget skifte efter hende den 16. marts 1774. Hun blev 57 år.

Mads Christensen Nørgaard døde samme sted og blev begravet 30. juli 1777 på Ellidshøj Kirkegård, 63 år gammel.

Mads’ bror, Peder, blev 1736 gift med Kirstens søster, Mette. De havde også en gård i Ellidshøj.

Slægtsforskerne John Gaml, Maj-Britt Sørensen og Patricia Wissink er også efterkommere af Mads og Kirsten.

Se transskriptioner af fæstebreve og skifter hos John Gaml.

Se oversigt over familien.